DANSK WHISKY
.. Med egne gærstammer
Som nogle af de første i Danmark vil vi lave en bourbon-inspireret whisky.
Det vil vi gøre udelukkende med danske råvarer, heriblandt vores egenudviklede gærstammer.
Med base i Tjele uden for Viborg kombinerer vi det traditionelle whiskybrænderi med fødevarevidenskab, med det mål at skabe et anderledes produkt, der aldrig går på kompromis med kvaliteten.
Egenudviklede gærstammer
Udover at være stillmester er Niels også husets gærmand.
Vores stræben efter at udvikle et 100% dansk produkt indebærer blandt andet, at vi udvikler vores egne gærstammer til vores whiskyproduktion.
Gærstammerne indsamles i den danske natur og testes og udvikles af Niels. Hvis de lever op til de skrappe kriterier indgår de i vores whiskyproduktion og bidrager her med hver deres unikke smag.
Danske råvarer
Vi er fast besluttede på at lave udelukkende dansk, bourbon-inspireret whisky. Derfor anvender vi udelukkende danske råvarer.
Det er ikke altid den nemme løsning. Men vi går ikke på kompromis med kvaliteten af vores produkt. Derfor dykker vi ned i de forskellige facetter af whiskyproduktion - i dyrkningen af majs, eksempelvis - for at finde ud af, hvad der skal til for at lave den bedste og mest spændende whisky.